Udover elementerne indeholder taxonomi typisk
Taxonomier udarbejdes typisk af myndigheder, regelsættere eller brugergrupper og stilles gratis til rådighed for alle der skal aflægge en rapport efter de regler eller lovgivning som taxonomien er bygget efter.
En taxonomi kan sammenlignes med et lagerkartotek, som indeholder en nøjagtig beskrivelse af samtlige varer en virksomhed har på lager. Kartoteket indeholder dog kun selve varebeskrivelsen, ikke det konkrete antal varer der er på lager. Antallet af varer på et bestemt opgørelsestidspunkt fremgår af lagerlisten, der består af et unikt varenummer (stregkode) og antal varer. En sådan lagerliste kan sammenlignes en XBRL rapport (kaldet en instans i XBRL termer), der er den anden halvdel af en XBRL løsning.
Det effektive lagerkartotek indeholder en stregkode for hver enkelt vare, som sikrer at alle led fra producent til slutbruger, entydigt kan identificere en bestemt vare. Stregkoden har medført en voldsom effektivisering, ved at samme identifikation kan anvendes i hvert led af kæden, i stedet for individuelt definerede varenumre i det enkelte leds kartotek.
Det er med udgangspunkt i denne sammenligning, at mange taler om at XBRL svarer til at stregkode regnskabet.
XBRL International udarbejder alene reglerne for hvordan XBRL “stregkoder” skal anvendes. De udarbejder ikke de konkrete stregkoder (taxonomier), men kan medvirke til at kvalitetssikre taxonomier, altså efterprøve at de overholder selve XBRL standarden.
For at kunne læse en taxonomi skal der bruges XBRL-software. Hvilken software der skal bruges afhænger af formålet. Hvis formålet bare er at se indholdet af en taxonomi, kan der bruges en taxonomi-viewer. I starten var det nødvendigt at downloade og installere en taxonomi-viewer sin pc og derefter hente og indlæse taxonomien. Men der er nu flere som tilbyder online taxonomi viewere, hvor nogle taxonomier allerede er indlæst.
Udbyderne af online taxonomi viewere er dog afhængig af, at taxonomy ejerne giver dem besked om at de har frigivet en taxonomi og ved opdatering af deres taxonomi. Derfor er det ikke de samme taxonomier som er indlæst i de forskellige taxonomi viewere.
For de fleste brugere er målet dog ikke at kunne læse taxonomien, men at bruge den aktivt til at udarbejde en rapport eller starte en proces op med at få struktur på virksomhedens interne data i forhold til taxonomien. Hertil er en taxonomi-viewer ikke tiltrækkelig. Der skal i stedet bruges software, som både kan indlæse og bruge taxonomien til formålet. Disse værktøjer er som regel ikke gratis.
Virksomheder (dataproducenterne)
Revisorer
Investorer/kreditorer
Analyseinstitutioner og informationsudbydere
Software- og IT-leverandører
Brancheorganisationer
Uddannelses- og Forskningsinstitutioner
Myndigheder
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes